Ny artikel om renseløsninger til hospitalsspildevand efter pres fra DMT

Ny artikel om renseløsninger til hospitalsspildevand efter pres fra DMT

Ny artikel i WaterTech efter henvendelse fra DMT sikrer, at det står klart at DMT's medlemmer kan levere løsninger, der lever op til BAT rensekravene på hospitalerne.

WaterTech har i en tidligere artikel refereret, at Region Hovedstaden ikke kan rense hospitalsspildevand, så det overholder BAT, fordi deres referenceanlæg på Herlev Hospital, ikke længere er på markedet. DMT har nu fået WaterTech til at skrive en ny artikel, hvor det klart fremgår, at DMT ikke er enig i dette. Selv om den specifikke teknologi ikke længere er på markedet, er der flere andre af DMT’s medlemsvirksomheder, der kan levere løsninger, der lever op til BAT rensekravene på hospitalerne. BAT begrebet er teknologineutralt og stiller ikke krav om anvendelse af en bestemt leverandør eller teknologisk løsning, men forholder sig til en renseeffektivitet (et BAT niveau). Region Hovedstaden erkender da også i den nye artikel, at deres argument på området var lidt for forenklet.

Se artiklen her: Hospital renser sit spildevand fint nok til nabo-å – men der er bøvl, om det kan fortsætte | WaterTech (PRO) (ing.dk)